Smakkebo

– et godt sted at bo

Andelsboligforeningen Smakkebo er en veldrevet og velfungerende forening med 55 andele beliggende i det dejlige Snekkersten tæt på skov og strand. Trafikalt ligger Smakkebo tæt på motorvejen, offentlig transport, offentlige institutioner og indkøb. Blot 3 km fra Helsingør, 29 km fra Hillerød og 46 km fra København.

Andelsboligforeningen blev opført i 1984/1985, bygget som klyngehuse med hver sin have samt egen P-plads. Derudover har foreningen eget fælleshus, der bruges til fælles arrangementer og kan lejes billigt af andelshaverne til private formål. Til bebyggelsen hører også grønne områder, legepladser, petanquebane, fælles bålplads m.m.

Beboersammensætningen spænder aldersmæssigt fra 3 til knap 100 år. Nogle har været med helt fra starten, andre er kommet til undervejs. Men, vi hylder diversiteten og nyder godt af den erfaring og viden, der findes.

I foreningen har vi opbygget traditioner og praksisser, vi værner om – dog med plads til nye ideer og initiativer. F.eks. har vi fælles arbejdsdage, fælles spisninger, petanque turnering, julebanko, tilbud om yoga og gymnastik samt andre aktiviteter, der måtte opstå intuitivt på en eller flere beboeres initiativ. I fælleshuset er der billard, bordtennis og tumlelegetøj samt et stort TV. Vi har også egen gruppe på Facebook, hvor vi dele intern information, nyheder og tiltag.

Vision og målsætninger for Smakkebo er baseret på en række kerneværdier som bæredygtighed, rummelighed, beboerdemokrati, gennemsigtighed og ligeværdighed. Vi er ansvarlige og respektfulde i vores omgang med hinanden og hjælper og støtter hinanden, hvor vi kan. Og så har vi det hyggeligt og sjovt.

I menuen herover kan du søge mere information om Smakkebo. Hjemmesiden består af en åben del for alle interesserede og en afgrænset del forbeholdt andelshaverne.



Sæt kryds i kalenderen

Generalforsamling – 11. april 2024 kl. 19.00

Der afholdes generalforsamling i Fælleshuset – dagsorden m.m. følger

Fællesspisning – 26. april 2024

Fredag den 26. april 2024. Læs mere på denne side

Fælles arbejdsdag – 26. maj 2024

Søndag den 26. maj 2024 – Mere information følger, når vi nærmer os datoen.

Fællesspisning – 31. maj 2024

Fredag den 31. maj 2024. Læs mere på denne side

Fælles arbejdsdag – 22. september 2024

Søndag den 22. september 2024. Mere information følger, når vi nærmer os datoen.

40-års jubilæumsfest – 28. september 2024

Andelsboligforeningen Smakkebo fylder 40 år, og der afholdes festivitas i Skydeselskabet lørdag den 28. september 2024. Mere information følger.

Scroll to Top