Smakkebo
Andelsboligforeningen Smakkebo er en veldrevet og velfungerende forening med 55 andele beliggende i det dejlige Snekkersten tæt på skov og strand. Trafikalt ligger Smakkebo tæt på motorvejen, offentlig transport, offentlige institutioner og indkøb. Blot 3 km fra Helsingør, 29 km fra Hillerød og 46 km fra København.
Andelsboligforeningen blev opført i 1984/1985, bygget som klyngehuse med hver sin have samt egen P-plads. Derudover har foreningen eget fælleshus, der bruges til fælles arrangementer og kan lejes billigt af andelshaverne til private formål. Til bebyggelsen hører også grønne områder, legepladser, petanquebane, fælles bålplads m.m.
Beboersammensætningen spænder aldersmæssigt fra 3 til 90+ år. Nogle har været med helt fra starten, mange andre er kommet til undervejs. Men, vi hylder diversiteten og nyder godt af den erfaring og viden, der findes.
I foreningen har vi opbygget traditioner og praksisser, vi værner om – dog med plads til nye ideer og initiativer. F.eks. har vi fælles arbejdsdage, fælles spisninger, petanque turnering, julebanko, tilbud om yoga og gymnastik samt andre aktiviteter, der måtte opstå intuitivt på en eller flere beboeres initiativ. I fælleshuset er der billard, bordtennis og tumlelegetøj samt et stort TV. Vi har også egen gruppe på Facebook, hvor vi dele intern information, nyheder og tiltag.
Vision og målsætninger for Smakkebo er baseret på en række kerneværdier som bæredygtighed, rummelighed, beboerdemokrati, gennemsigtighed og ligeværdighed. Vi er ansvarlige og respektfulde i vores omgang med hinanden og hjælper og støtter hinanden, hvor vi kan. Og så har vi det hyggeligt og sjovt.
I menuen herover kan du finde mere information om Smakkebo. Hjemmesiden består af en åben del for alle interesserede og en afgrænset del forbeholdt andelshaverne.
Sæt kryds i kalenderen
Julebanko
torsdag 4. december 2025 kl. 19.00
Så nærmer julen sig og dermed også den årlige julebanko. Tilmelding skal ske senest den 23. november.
Fællesspisning
fredag 30. januar 2026
Så mødes vi til det nye års første fællesspisning i Fælleshuset.
Fællesspisning
fredag 27. februar 2026
Endnu en hyggelig fredag aften med fællesspisning i Fælleshuset.
Fællesspisning
fredag 27. marts 2026
Endnu en hyggelig fredag aften med fællesspisning i Fælleshuset.
Fællesspisning
fredag 24. april 2026
Endnu en hyggelig fredag aften med fællesspisning i Fælleshuset.
Fællesspisning
fredag 29. maj 2026
Sæsonens sidste fællesspisning, hvor vi traditionen tro griller ved Fælleshuset.
Fælles arbejdsdag
søndag 31. maj 2026
Vi mødes til fælles morgenmad kl. 8.30, arbejder herefter indtil kl. 13 og slutter af med frokost. Tilmeldingssedler samt mere information følger.
Fælles arbejdsdag
søndag 20. september 2026
Vi mødes til fælles morgenmad kl. 8.30, arbejder herefter indtil kl. 13 og slutter af med frokost. Tilmeldingssedler samt mere information følger.
